Nu kunne man mene at man da ikke ligefrem behøver en “opskrift” på kogte majskolber, men jeg vil nu også bare minde om hvor nemt det er, for det kom jeg selv i tanker om da jeg stod i supermarkedet i går – og det nød jeg så godt af her til aften. Uh, hvor smager det bare godt!
Allernemmest er det at putte majskolberne hele ind i mikrobølgeovnen i 7-8 minutter. Hvis du ikke har en mikrobølgeovn eller bare hellere vil bruge en gryde, så:
Blade og tråde fjernes fra majskolberne
En gryde vand bringes i kog
Majskolberne puttes i det kogende vand
Kog i 10 minutter (evt. 20 hvis du ikke kan lide dem sprøde, men hellere vil have dem godt møre)
Server traditionelt med smør og salt – eller hvis du ikke spiser smør: Majskolber er rigtig lækre med olivenolie og hakkede saltede peanuts.
Mums!